Christina, Hvepsebo, Skælskør (4230). Kære Christina. Ud fra dit spørgsmål kunne det tyde på, at hvepsene er i gang med at opbygge et hvepsebo under tagudhænget. Dels er det i april-maj at dronningen kommer frem fra sit vinter-skjul og begynder at bygge hvepseboet. Dernæst er det meget almindeligt, at hvepse netop bygger hvepseboet under tagudhæng. Det er altid en god idé at få bekæmpet hvepsene i den tidlige fase, da et hvepsebo senere på sæsonen kan indeholde flere tusinde hvepse. Du er velkommen til at skrive eller ringe, hvis vi skal bekæmpe hvepsene og hvepseboet.