Hvepsedronninger

Her i december måned har jeg 3 gange fundet en stor hveps (muligvis dronninger) på vores førstesal her i Hvissinge (2600) – Er det ikke kun dronninger der overvintrer? Tyder det på vi har et hvepsebo? Hvad gør vi? Pernille

Pernille, Hvepse, Hvissinge (2600). Hej Pernille. Det er korrekt, at det er dronninger, som overvintrer. Det er dronningerne som i begyndelsen af april bygger sommerens hvepseboer op fra grunden. For at undgå at der bliver bygget et hvepsebo op, gælder det om, at få ram på dronningerne. I kan naturligvis også kontakte os, hvis I til april/maj måned vil have bekæmpet et hvepsebo. Med venlig hilsen www.hvepsebo-fjernelse.dk

Hej, I vores andelsboligforening i Herfølge (4681) havde vi sidste sommer/efterår et hvepsebo i en mur mellem 1. og 2. sal. De forsvandt selvfølgelig da sæsonen var slut. Men kan vi forvente at der dukker nye hvepse op igen i år? Ligger der evt. en dronning i dvale et sted derinde, eller nogle æg? I så tilfælde ville det så være smart at gøre noget allerede nu, så vi undgår en sensommer med aggressive hvepse i have og lejligheder? Mvh Marlene

Marlene, Hvepse, Herfølge (4681). Hej Marlene. Der kan godt ligge en dronning derinde, som kan bygge et hvepsebo op igen i år. Såfremt I oplever aktivitet fra dette sted på muren, kan I være meget sikre på, at hvepsene har opbygget et hvepsebo. Vi kan godt behandle området i muren med et forebyggende og langtidsvirkende bekæmpelsesmiddel allerede nu. I kan også afvente og se, om der skulle dukke hvepse op igen i år, og så herefter få dem bekæmpet. Med venlig hilsen www.hvepsebo-fjernelse.dk

Jeg har her i mit hus i Charlottenlund (2920) efter 4 dages jagt fået kål på, hvad jeg tror var, en dronningehveps. Den har sværmet under og omkring min taresse i 4 dage, så hun var nok godt i gang med sit nye bo. Spørgsmålet er så hvor langt hun nåede, og om jeg skal forvente en omgang forvirrede arbejdere uden dronning? VH Michael

Michael, Hvepse, Charlottenlund (2920). Kære Michael. Der er en god chance for at du ikke vil opleve et hvepsebo eftersom du har fået ram på en dronning. Skulle uheldet til sommer alligevel være ude, så er du velkommen til at kontakte os igen. Med venlig hilsen www.hvepsebo-fjernelse.dk

Vi har her i januar md i vores hus i Avedøre (2650) fået 3 stk hvepse-dronninger ind i stuen via hul op til sandwich-tag elementet.Disse er klasket ihjel. Spørgsmålet er så nu: kan der være flere ikke-vågnede dronninger inde i tag-konstruktionen? Skal jeg omgående lukke de observerede hhv. flyve indgang og synlig bagudgang (inde i stuen)? Har det nogen nytte/relevans at sprøjte pulver/gift ind i tag-konstruktionen, her i feb.md inden der kommer nyt liv ved evt. flere dronninger/klækkede larver til foråret ?Boet/flere bo kan ikke ses synligt, – og der kan ikke fjernes loft mv for at se boet synligt. Mvh Birgitte

Birgitte, Hvepse, Avedøre (2650). Kære Birgitte. Der kan godt være flere overvintrende dronninger. Du må dog ikke lukke indgangshul til boligen, da du i værste tilfælde kan risikere, at hvepsene gnaver sig ind i huset. Vi kan godt foretage en bekæmpelse af dronningerne her i februar måned og det gør ikke noget, at der ikke er et synligt hvepsebo. Med venlig hilsen www.hvepsebo-fjernelse.dk

hvordan bliver en dronning til.? Thomas fra Langeskov (5550)

Thomas, Hvepse, Langeskov (5500) Kære Thomas. Tak for dit spørgsmål. Arbejderne og dronningerne kommer fra befrugtede æg. Dronningæggene lægges i specielle celler, der er større end de øvrige. At ægget udvikler sig til en dronning, må tilskrives den bedre fodring. Efter klækningen bliver de unge dronninger i boet, hvor de opfedes, så de kan klare den kommende vinterdale. Hannerne, der er dannet fra ubefrugtede æg, samles ofte i store sværme på varme dage i eftersommeren. Sværmene tiltrækker dronninger, og disse tiltrækker hannerne, så mulighed for parring er til stede. Under parringen modtager hunnen den sæd, der skal bruges til næste års ægproduktion. Hannerne dør efter parringen. Bedste hilsner www.hvepsebo-fjernelse.dk

Hej www.hvepsebo-fjernelse.dk Nu nærmer hvepsesæsonen sig – også her i Lejre (4320) skal jeg hilse og sige. Jeg har hørt og læst på jeres blog, at hvepseboet startes op af én befrugtet dronning. Mit spørgsmål er hvordan den kommende dronning formår at overleve vinteren over, når de øvrige hvepse dør i løbet af vinteren. Hilsen Marc

Marc, Hvepse, Lejre (4320) Kære Marc. Tak for dit spørgsmål. De befrugtede dronninger finder et lunt sted, hvor de kan over-vintre. Det kan f.eks. være under bark på træstubbe eller på et loft mellem nogle pap-plader. Der er masser af forskellige muligheder. På denne måde overlever dronningen den kolde vinter. Bedste hilsner www.hvepsebo-fjernelse.dk

Hej. Jeg har nu 2 gange indenfor de sidste 2 uger fundet en ret stor hveps i vores entre. Vi bor i Hundested (3390). Måske en gedehams….. Den første kravlede på gulvet, og den anden fløj ved lampen. Har vi muligvis et bo? Er det nu de etablerer sig og er det normalt de er indendørs? Tina

Tina, Hvepsebo, Hundested (3390). Der kan godt være to dronninger, men de opbygger hvert deres hvepsebo. Det er dronningen, som er ved at finde et godt sted, hvor hun kan etablere og bygge et hvepsebo op fra grunden af. Hvor dronningerne vælger at etablere deres bo varierer. Med venlig hilsen www.hvepsebo-fjernelse.dk

Hej www.hvepesbo-fjernelse.dk Jeg har en villa i Allerød (3450). Nu når vi går de varme tider i møde, så ville jeg høre, hvornår dronningen søger efter et sted at bygge sit hvepsebo? (Så ved jeg hvornår jeg skal holde øje, så jeg undgår et hvepsebo i år :-)) Hilsen Rikke

Rikke, Hvepsebo, Allerød (3450) Kære Rikke. Tak for dit spørgsmål. I det tidlige forår søger de unge dronninger efter egnede steder til redebygning. Bedste hilsner www.hvepsebo-fjernelse.dk